Om os

På denne side kan du læse mere omkring hvem vi er samt hvilke værdier vi vægter højt.  

Om Luna Rossa

Italiensk velsmag, håndværk og tradition

Autentisk, velsmagende italiensk mad er, hvad der kendetegner vores køkken. Her forbereder og laver vores italienske kokke al maden fra bunden – tro mod støvlelandets stolte madtradition og -håndværk. Hjemmelavet pasta og sprøde pizzabunde er kun nogle af de specialiteter, du kan sætte tænderne i.

Med en udtalt respekt for råvarerne forvandler vores kokke få ingredienser til tallerkener fulde af velsmag. Fordi i Italien såvel som i vores køkken er simplicitet nøgleordet. Vi hylder kvaliteten af gode råvarer, og lader disse spille førsteviolin året rundt. Du vil derfor også opleve, at vores smagssammensætninger gradvist justeres i takt med sæsonens spisekammer.

Friske italienske råvarer i højsædet

For at sikre den autentiske smag benytter vi os af friske, italienske råvarer – bragt hjem direkte fra Italien af vores lokale leverandører. Olivenolie, parmesanost, mascarpone og mel. For ej at glemme de søde tomater modnet af den bagende sol. Fordi ingen andre råvarer kan i samme grad fremmane den sande stemning og smag af det varme middelhavsland.

Vi tager os jævnligt tiden til at besøge vores leverandører, smage på råvarerne og udvælge de bedste. Kun på den måde kan vi sikre det rette udgangspunkt.

Autentisk stemning i hyggelige rammer

For at understøtte den sande stemning af Italien serveres vores mad i rustikke, men hyggelige rammer. Her bliver du mødt af en familiær og afslappet stemning, som får dig til at føle dig hjemme i det sekund, du sætter dig til bords.

Vi glæder os til at byde dig velkommen i vores restaurant, og tage dig med på et italiensk madeventyr!

 

Friske råvarer

For at sikre den autentiske smag arbejder vi kun med friske råvarer.

Stort udvalg af italienske retter

Vi tilbyder et bredt menukort der rummer alle smagsløg

Italiensk atmosfære

Oplev den ægte autentiske stemning hos Luna Rossa